Hei kjære blogg lesere :-) jeg lovte dere et Bibelstudie innlegg, men sannheten er at jeg er helt tapt for energi, jeg kan ha det bra, helt til jeg detter rett ned i kjelleren, avlyser alle avtaler og isolerer meg, det er så typisk, men det er sånn det er.. Jeg kan ha det så bra og ting er normalt, men så får jeg de verste angst anfallene og knekker sammen, jeg får angst for angsten, jeg tror ting er bedre og blir like skuffet hver gang når jeg knekker sammen, dette gir meg frykt til og komme meg ut av leiligheten, jeg får den verste selvtilliten, har null tro på meg selv og føler jeg ikke får til bloggen.
Jeg håper ting kan bli bedre, det er så slitsomt når det svinger sånn, klart jeg er takknemlig for at jeg ikke er deprimert og har angst hele tiden, men så er det slitsomt da det svinger og jeg skulle ønske ting kunne være stabilt, at ting kunne være normalt, jeg skulle ønske jeg kunne være en normal person og ha en normal hverdag, jeg skulle så inderlig ønske jeg klarte og komme meg ut, får en jobb og kunne klart og være en normal person, jeg skammer meg noen ganger fordi jeg sliter iblant, jeg har frykt for mennesker og noen ganger fryser jeg helt når jeg ser bekjentskaper, det er vondt, for det har ikke noe med de og gjøre, det har med meg og gjøre, jeg er rett og slett redd folk, og tror av og til jeg egentlig bare kunne holdt meg hjemme, det er der isolasjonen kommer inn, jeg er redd for og dra ut på ting som ikke føles trygt.
Men nå er jeg hos mamma og pappa en tur, det er lenge siden forrige gang, og her har jeg det fint <3
